Kom godt i gang med ultimate

Modsat disc golf er ultimate en holdsport, og man starter derfor typisk med at spille med vennerne i en have eller park, eller direkte til en træning ved en af ultimate klubberne i Danmark. Mange prøver også ultimate i idrætstimen i enten folkeskolen eller gymnasiet. 

Hvad er ultimate?

Ultimate frisbee kaldes i daglig tale bare ultimate og er en holdsport hvor det gælder om at gribe discen i modstanderens endzone. Man spiller udendørs 7 mod 7, og når man har discen må man ikke løbe med den. Derfor skal man aflevere discen til sine medspillere uden at discen rammer jorden eller bliver blokeret af en modspiller. Hvis man taber discen eller modstanderen for fat i den, er det det andet hold som er i angreb. Da man ikke må løbe med discen når man har den er ultimate naturligvis ikke en kontaktsport. 

En ultimatebane til turnering er 100meter lang og 36 meter bred. Hver målzone er 18 meter dyb. Hvis man er ny og spiller med vennerne i parken er den officielle bane ret stor, og man kan med fordel lave den lidt mindre. På billedet herunder kan du se hvordan banen er sat op. 

Ultimate bane

Man kan også spille ultimate indendørs eller på stranden. Indendørs spiller man 5 mod 5 og sætter en bane op på en håndboldbane. På stranden spiller man også 5 mod 5 og banen er her også lidt mindre end på græs. 

Hvordan starter jeg til ultimate?

Hvis ultimate allerede har fanget din interesse, eller hvis du bare vil prøve noget nyt så kan du starte til ultimate i din lokale klub. Ultimateklubberne har typisk træning 1-3 gange om ugen og spiller kampe mod de andre klubber i den nationale liga. Det er altså ligesom at gå til en anden holdsport som f.eks. fodbold og håndbold. De danske ultimate klubber er organiseret under Dansk Frisbee Sport Union og man kan finde en opdateret liste over de danske klubber på deres hjemmeside

Kom godt i gang

Ultimate er for alle og man kan spille 

Det er nemt at komme i gang med at spille ultimate. De danske klubber er meget åbne og der er altid plads til nye spillere. Hvis man spiller udendørs er det en fordel at have fodboldstøvler på, men det er ikke et krav hvis man bare vil prøve en træning eller to. Mød op til en træning, tag sportstøj på og huske en drikkedunk da du sikkert vil blive tørstig undervejs.

Philips ultimate historie

Philip er en af stifterne af Disc Tree, og han har spillet ultimate siden gymnasiet. Herunder fortæller han hvordan han kom i gang med at spille ultimate.

"Jeg startede til ultimate i 2009 imens jeg gik i gymnasiet efter at have prøvet det i en idrætstime. Der var en lokal klub tæt på skolen og jeg mødte op til deres træning sammen med et par venner. Vi blev alle sammen ret bidt af sporten og klubben tog virkelig godt i mod os. Siden da har jeg spillet ultimate et par gange, og efter at være flyttet til København startede jeg med en ny klub her før jeg i 2015 var med til at stifte ultimateklubben på DTU hvor jeg stadig er tilknyttet. 

Jeg vil anbefale alle der godt kan lide sport at prøve ultimate. Det er en rigtig god mulighed for at møde nye venner, og størstedelen af min omgangskreds i dag kommer derfra. I ultimate er der mange muligheder for både at dyrke det på hygge- og eliteplan. Mange klubber tager til weekendturneringer i udlandet, og selvom det måske lyder som om man skal have spillet meget længe for at komme afsted, er det ikke tilfældet. I løbet af de sidste 10 år har jeg spillet turneringer overalt i Europa, og det har både været eliteultimate i Holland og Schweiz men også hyggeturneringer på stranden i Portugal eller Spanien. "