Letvægtsdiscs

Letvægtsdiscs er discs som vejer under 170 gram. De kommer i mange forskellige molds og her finder du et udvalg af discs og plastiktyper i den lette ende af skalaen. Uanset om du foretrækker de lette discs eller mangler en der flyver ekstra langt i medvind, så er der noget til dig.

Letvægtsdiscs til discgolf

Discgolfdiscs kommer i mange forskellige udgaver, og en af de primære faktorer når du skal vælge en ny disc er vægten. Reglerne for hvad en disc golf disc må veje er fastsat af PDGAs (Professional Disc Golf Association) standard for disc golf discs. Man kan naturligvis spille med lige den disc man har lyst til, når man spiller for sjov, men til turneringer skal discen overholde PDGAs standard. Derfor er langt de fleste discs på markedet også PDGA godkendte. Du kan læse mere om PDGAs standard for discs på PDGAs hjemmeside

Den maksimal vægt for en disc er 200 gram i følge PDGAs standard, men de fleste moderne discs vejer maks 180 gram. Letvægtsdiscs er det disc som vejer under 170 gram. Der kan være mange årsager til at en spiller foretrækker en lettere disc, og her finder du et stort udvalg af letvægtsdiscs hos Disc Tree. 

Hvad er forskellen på almindelige og letvægtsdiscs?

Når du vælger en letvægtsdisc vil de opleve at den flyver anderledes end den samme mold i en tungere udgave. De vil ofte være mindre stabile og lidt mere vindfølsomme, hvilket kan have forskellige fordele og ulemper. I medvind vil man opleve at letvægtsdiscs kan flyve meget langt, og de fleste verdensrekorder i længdekast bliver sat med discs som vejer under 170 gram. 

Hvorfor vælge letvægtsdiscs?

Vi anbefaler lidt lettere discs nye spillere og til spillere som ikke kaster med stor kraft.  Denne gruppe vil ofte have fordel af at vælge en letvægtsdisc og opleve at de er lettere at kaste. Mange spillere vil også kunne kaste længere med de lidt lettere discs. Det er naturligvis altid en vurdering af formålet, og specielt i modvind kan de lettere discs være lidt sværere at styre. Derfor er det også vigtigt, at man har et varieret udvalg af discs med i tasken. 

Hvordan bliver en disc lettere?

Producenterne af discs har forskellige metoder de kan bruge for at lave discene lettere. Produktionen af disse discs er ikke helt så simpelt som man skulle tro, da det er vigtigt at det ikke går ud over discens holdbarhed. Derfor ser man blandt andet, at der bliver udgivet serier af letvægts discs i andre plastiktyper end man kender det fra de almindelige discs. Det kan for eksempel være Innovas Blizzard Champion hvor der er tilføjet små luftbobler i plastikken, som er med til definere discens udseende.

Man finder også et stort udvalg af letvægtsdiscs i de traditionelle plastiktyper. Disse er typisk lavet ved at man sænker trykket i sprøjtestøbemaskinen, så der tilføjes mindre plastik til formen.