CD1 er en driver der ligger på grænsen mellem at være en fairway og en distance driver. Den er designet til at give kasteren utrolig meget kontrol over sit kast, og til at lave lange kast uden at skulle bruge den samme kraft som er krævet af de hurtigere distance drivere. Den er en rigtig god første distance driver for nyere spillere og samtidig en disc som erfarne spillere kan få masser af glæde af ude på banen.
I denne udgave kommer CD1 i en særlig Crush Boys udgave som er kendt fra Discmanias mystery boxes i 2022. Crush Boys er et kaldenavn som blev startet af Eagle McMahon og Simon Lizotte fra team Discmania der begge er kendt for at kaste meget langt. I dag er Simon Lizotte ikke længere en del af team Discmania og Crush Boys brandet bæres derfor videre af Eagle og de unge talenter fra Discmania.