En FD er en klassiker fra Discmania og måske deres mest populære fairway driver nogensinde. Den flyver utroligt lige og har et markant glide, hvorfor den har fortjent sin plads i tasken hos rigtig mange disc golf spillere verden over. Nu er den populære fairway driver tilbage fra Discmanias egen fabrik i Sverige og denne udgave i det populære C-Line plastik.
Denne udgave kommer med Discmanias Jackal Stamp som en reference til de aller første udgaver af FD'eren. Da den udkom for første gang var det med kaldenavnet "Jackal" og med samme stamp som nu pryder denne særudgave fra Discmanias Mystery Box serie i 2022.