Luna er en putter, der er udviklet af den 5-dobbelte verdensmester, Paul McBeth. Den føles ekstremt godt i hånden og kan bruges af alle fra spillere, der lige er startet, til den 5-dobbelte verdensmester. I ESP plastik er putteren meget velegnet til også at bruge til de lidt længere kast.
Det er en let overstabil putter, som relativt hurtigt bliver mere neutral, når det bløde plastic konstant rammer kæder. Det gør det dog ikke sværere at putte med den selvom den bliver lidt slidt.
Discrafts Luna kommer med et bottom stamp, altså et stamp på discens underside. Discen er helt blank oven på, og Discraft har lavet den med henblik på, at man selv kan dye den. At dye discs vil sige, at man selv farver discen på den måde laver en helt unik disc. Stampets farve kan variere fra det viste billede.