Katana er en hurtig distance driver som er udviklet til de allerlængste kast med masser af både turn og fade. Katanaen er en disc til de åbne fairways hvor discen kan få lov at arbejde til begge sider i en stor s-kurve når den bliver kastet med den rette hastighed.
Blizzard champion er Innovas meget lette plastic. Discs lavet i denne type plastic, er derfor ekstremt modtagelige for vind, hvilket kan udnyttes til virkelig lange medvindskast. Derudover er det også en god mulighed for nyere spillere, eller spillere, der ikke har så meget fart i armen, som top-spillerne, da de lette discs gør, at det er nemmere at slippe dem med højere fart end de tungere versioner.