Roadrunner er en fairway driver med masser af turn. Den er ideel for nye spillere der har opbygget noget teknik, men som har svært ved altid at få lagt fart i kastet. For en sådan spiller vil Roadrunner føles meget lige. For mere erfarne spiller vil Roadrunner være gode til lange rollers eller til mere fintekniske ruter.
Den ses også ofte brugt af erfarne spillere, til at opnå virkelig meget distance i medvindskast, hvor en Roadrunner har en evne til at være meget kontrollérbar.
I GStar plastik får du en premium disc med et rigtig godt grip. GStar plastikken er den blødeste af Innovas plastiktyper, og den er særligt god i de kolde tider hvor dine discs oftes føles mere stive.