En Thunderbird er en overstabil fairway driver, som holder rigtig godt i vinden. Den kan bruges af alle, men vores anbefaling er, at begyndere først bruger den, når de har opnået kontrol med mere understabile fairway drivere, og får dem til at turne for meget.
Øvede spillere bruger Thunderbird til kast, hvor de vil være sikre på at have en disc, der ikke turner samtidig med at de ikke vil have et for voldsomt fade. Discen er også meget pålidelig i sit svæv på både anhyzer- og hyzer vinkler, hvor du kan føle dig sikker på hvad den gør, hver gang du kaster den.