PA-5 er en understabil putter fra Prodigy som både kan bruges til putting og til kast. Den understabile disc kan hjælpe nye spillere med at få lidt mere afstand på deres kast og putts, samtidig med at mere erfarne spillere kan bruge discen til at ramme de tætte linjer i skoven.
I 400 plastik får du en disc i premium plastik som er særligt velegnet som kasteputter på grund af den øgede holdbarhed. Denne udgave er Prodigys first run af PA-5'eren. Det er altså første gang at den udkommer.