ZÜCAs Backpack Cart LG er storebroren til deres almindelige Backpack Cart. LG står for Large, og her får du altså en større udgave af vognen, hvor du kan forvandle din yndlings discgolftaske til en vogn. Backpack Cart LG indeholder cirka 50% mere end den almindelige Backpack Cart fra ZÜCA.
Backpack Cart LG er ligesom den almindelige Backpack Cart en discgolfvogn, som er designet til, at du sætter din egen taske ind i vognen. Vognen kommer i to størrelser, hvor denne er Large-udgaven, hvor rummet til tasken måler 50,8 cm x 40,5 cm x 28 cm (Højde x bredde x dybde), når sædet er slået ned. En Backpack Cart LG passer til tasker som f.eks.: GRIP AX5, Upper Park Rebel og Pound. Ud over disse tasker har ZÜCA også udviklet deres smarte Trekker Bag LG, som er en taske, der passer præcis til ZÜCAs Backpack Cart LG. Vær opmærksom på, at Trekker LG-tasken også kommer i to størrelser (standard og large).
ZÜCAs Backpack Cart LG er også populær til brug uden for discgolfbanen. Uanset om du arbejder med medieudstyr, som skal transporteres rundt, om du savner en vogn til dit fiskeudstyr, eller meget andet, så er ZÜCAs Backpack Cart LG en stor hjælp.
Produktspecifikationer:
- Stel i aluminium med sæde på toppen
- Maks belastning på sædet: 135 kg
- Teleskophåndtag i fuld længde: 129,5 cm
- Aftagelige hjul, som er designet til al slags terræn
- Størrelse med hjul: 67 x 61 x 40,5 cm
- Størrelse uden hjul: 67 x 40,5 x 28 cm
- Egenvægt: 7,3 kg
PRO TIP: Når du samler din nye ZÜCA, er det vigtigt, at du husker at stramme de to akselskruer, som holder hjulene på plads på begge sider. Den ene er allerede monteret på akslen, når du modtager din ZÜCA, og denne skal også strammes.