Lotion-metoden til Disc Dye

Denne artikel er en del af Disc Trees miniserie om Disc Dye, hvor vi dykker ned i forskellige teknikker til at personalisere dine discs. I denne guide tager vi dig igennem processen trin for trin.

Lotion-metoden til discdye er en populær og alsidig måde at at male dine discs, og den giver dig en masse muligheder for at skabe flotte mønstre på din disc. Lotionmetoden er lidt mere omfattende og der skal der bruges lidt flere ting end til barberskums-metoden. Til gengæld har du større mulighed for at være kreativ med dit design og det er stadigvæk ret simpelt at komme i gang med.

Materialer du skal brug:

materialer til disc golf dye med lotion
  • Lotion: En helt almindelig vandbaseret lotion (f.eks. bodylotion). Du kan sagtens vælge den billigste du kan finde, så længe den er vandbaseret.
  • Et fad: Det skal have en større diameter end din disc. En strandfrisbee fungerer også fint – bare husk, at det ikke skal bruges til madlavning bagefter.
  • Dye: Til lotion metoden skal du forberede din dye/maling. Læs mere i vores introduktionsguide til hvordan du forbereder din dye via linket her.  
  • Beholder til dye: Dressing flaske eller lignende plastik flaske med tud og prop.
  • Handsker: Farvestoffet kan være svært at vaske af hænderne, så det er en god idé at bruge handsker.
  • Køkkenrulle, gammelt viskestykke eller håndklæde: Til at tørre hænder og disc efter vask.

Når materialerne og din dye er klar, så kan du komme igang med at male din disc.

Sådan dyer du din disc med lotionmetoden

Trin 1: Forberedelse af discen

Før du begynder, skal din disc vaskes grundigt med varmt vand og opvaskemiddel. Brug en blød svamp eller dine hænder for at undgå at ridse discen. Dette fjerner snavs og eventuelle silikonerester, der kan påvirke dit dye-resultat.

Både helt nye og brugte discs skal have en tur. Brugte discs skal vaskes for at få evt. snavs væk og nye discs kan have noget silikone rester fra støbeprocessen der kan påvirke dit resultat.

Trin 2: Opsætning af din arbejdsstation

Inden du går videre er det en god idé at dække rigtig godt af på den overflade hvor du arbejder, aviser, et gammelt håndklæde, en voksdug eller andet. Vi anbefaler også, at du bruger handsker for at undgå farve på hænderne.

Trin 3: Lav lotion-bunden

Nu skal du forberede den bund af lotion som du bruger som base for dit projekt. Du tager simpelthen din form og fordeler en god portion lotion i, hvis du har valgt en flad disc behøver du ikke så meget og hvis det er en lidt mere domey disc skal du bruge mere så din disc ikke ender med at ramme bunden på din form.

disc golf dye lotion bed forberedt

Tip: Hvis den lotion du har fået er meget tykflydende og svær at få en relativt glat overflade på, så kan du med fordel blande en lille smule vand i og røre det godt sammen. De lotion skal være fri for luftbobler og stadig være tyktflydende nok til at holde din disc.

Det er meget vigtigt at du får alle luftbobler ud, da de ellers vil skabe pletter i dit dye. Du kan slipper af med dem når du bruger lotion er ved at løfte din form et par centimeter over bordet og slippe det så det banker ned i bordet. Hvis du bruger et fad er det en god idé at lægge et håndklæde eller lignende under så du ikke ødelægger noget. Denne proces gentager du igen og igen indtil der ikke dukker flere bobler op fra din lotion og du har en fin glat overflade.

Trin 4: Lav dit mønster med din dye

Nu skal du igang med at lave dit mønster og som med alle typer dye er det en god idé at have en plan på forhånd. Du kan tænke over hvilke farver vil du have og hvilket mønster du vil male. Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for hvad du kan. Når du placerer din maling på lotionbunden skal du passe på med at rører for meget rundt i farver som mest bare bliver til brun. Hvis du vil gå lidt mere teoretisk til værks kan du google "Farvecirklen" og læse mere om hvilke farver som går godt sammen.

disc golf lotion bund med dye

For at undgå at blande brune farver, er det også muligt at skille farverne fra hinanden med en tynd stribe af sort farve. Det hjælper med at give lidt skygge i dit mønster samtidig med at det holder farverne adskilt.

Når du har fordelt din dye i formen kan du tilføje lidt bevæglse til dit mønster, med bunden af en pensel, en tandstik eller lignende. Ved at trække tynde linjer i malingen kan du skabe mønster i malingen som giver en rigtig flot effekt på det endelige resultat. 

disc golf lotion dye med mønster

I starten kan det være en fordel at holde dit mønster simpelt indtil du er tryg i hvordan farver og mønstre opstår og blander sig med hinanden. Herefter er der sådan set fri leg, om du lægger din farve ud i cirkler, striber, zigzag eller hvad du kan finde på, og hvordan du manipulere det bagefter er fuldstændig op til din fantasi.

Når du er færdig med dit design er det vigtigt at du igen løfter din base og slipper den på bordet så du får luftbobler ud af din lotion. Hellere gøre det 10 gange for meget end 1 gang for lidt.

Trin 5: Placer discen i din lotion-base og maling

Nu er du klar til at lægge din disc ned i farven og det er vigtigt at du får placeret den rigtigt. Når du lægger den ned i malingen skal du forsigtigt "rulle" den ned i din lotion bund. Grib fat inde i remmen på discen og læg den ned fra den ene side og langsomt vip den ned i din lotion. Til sidst kan du give din disc et lille tryk så du føler den er langt nok nede til at din lotion dækker det område som skal males. Pas på med at tryk for meget da du kan være uheldig at tvære dit mønster lidt ud.

disc golf disc placeret i lotion dye

Trin 6: Ventetid og farveabsorbering

På sigt kan det blive lidt en smagssag hvor lang tid du vil have din disc til at ligge i malingen. Vores erfaring er, at du får gode resultater med at lade den ligger minimum 3 timer og måske op til 8-10 timer. Jo bedre en plastiktype disc du bruger, jo kortere tid kan den ligge da de absorberer farven bedre. Hvis du har en vindueskarm med sol og dermed også varme kan dette også hjælpe med at nedbringe liggetiden.

Når ventetiden er overstået skal du have discen op og rengjort så du kan se resultatet af dit arbejde. Prøv så vidt muligt at løfte den lige op af bunden, så du undgår at der kommer farve op på kanterne når du løfter. Dette kan nemlig resultere i, at der kommer en smule misfarvning på kanten som ikke kan vaskes af. Pas også på hvis du har lidt maling på fingrene når du håndterer discen. 

Der er nu tilbage at nyde det flotte resultat af dit dye projekt.

dsicgolf disc malet med lotion dye

Afslutning og rengøring

Når du tager din disc op af formen, er det et godt tip at skrabe så meget som muligt af den lotion som sidder på siden tilbage i formen. På den måde slipper du for at skulle skylle så meget farve og lotion ned i din vask og afløb.

Husk at passe på miljøet og skil dig af med overskydende farve og lotion på forsvarlig vis.

Vi håber at du at kan bruge denne guide og vi vil meget gerne resultatet af netop dit projekt med et tag på de sociale medier. Guiden er blevet til i samarbejde Troels Ellehammer, som driver disc.dye.dk på Instagram. På hans Instagramside kan du finde endnu flere billeder og blive inspireret til dit næste projekt. God fornøjelse med dit næste lotion-dye projekt. 

Hvis du mangler hvide discs til dit næste DIY projekt eller polyesterfarve så finder du det hele lige her på hjemmesiden. Vi har også et stort udvalg af farvede discs til inspiration. 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.